Astrologisk teambuilding for ledergrupper

Et nyt fælles format

Forleden afholdt Bettina Lammert og jeg vores første fælles teamudviklingssession, hvor vi kombinerede ledelsesfacilitering med astrologi.

Bettina og jeg kender hinanden fra mere end 20 år i den corporate verden, hvor vi flere gange har siddet i de samme ledergrupper og arbejdet tæt sammen om ledelse, samarbejde og organisatorisk udvikling. Derfor ved vi også, at vi arbejder godt sammen. Nu har vi taget første skridt til et fælles format, hvor hendes erfaring med ledelses- og teamudvikling kobles med min astrologiske praksis.

Astrologi som fælles sprog

Formatet er en ny gren af mit vanlige astrologiske teamevent. Her bliver astrologien brugt til at synliggøre forskelligheder i gruppen: temperament, kommunikation, handlekraft, sensitivitet, samarbejdsform og de mønstre, der opstår mellem mennesker. Bettina holder processen tæt på gruppens konkrete virkelighed, ved at omsætte de astrologiske perspektiver til øvelser, dialog og praktisk refleksion.

Sessionen med ledergruppen viste, at konceptet også har værdi i seriøse, professionelle sammenhænge. Astrologien gav deltagerne et fælles sprog for nogle underliggende dynamikker, styrker og rollefordelinger, som de allerede mærker i samarbejdet, men ikke var bevidst og italesat. Det skabte både nysgerrighed, genkendelse og nye vinkler på teamets dynamik.

Udbytte for ledergruppen

Udbyttet er øget selvindsigt og en dybere forståelse for gruppens samlede mønstre. Hvem skaber retning? Hvem mærker stemningen? Hvem udfordrer? Hvem holder struktur? Hvem får øje på de blinde vinkler?

Når forskellighederne bliver tydelige, kan de bruges mere bevidst. Det synes jeg virkelig potentialet i astrologisk teambuilding viser sig: som et fagligt, nærværende og praksisorienteret værktøj til grupper, der ønsker at forstå sig selv og hinanden bedre.

Lederen af teamet skrev efterfølgende på LinkedIn:

"Tusinde tak til Marie Malling og Bettina Lammert for en spændende og anderledes formiddag med værdifulde indsigter, samtaler og teambuilding. Fantastisk at mærke jeres engagement, og hvordan I supplerer hinanden i det perfekte match til sådan en seance."

Er astrologisk teambuilding noget for dit team?

Konceptet passer til teams, der er åbne for et anderledes perspektiv på samarbejdet og det personlige bidrag.
Eventet tilpasses altid den enkelte gruppe og kan facilitere på både dansk og engelsk.

Læs mere om teambuilding-koncepter eller ræk ud for en uforpligtende samtale. 

Kontakt Marie Malling