Din personlige

Udviklingsvej

Dit personlige horoskop

Med udgangspunkt i din situation kigger vi på dét, som er aktuelt. En astrologisk konsultation kan typiske hjælpe til at genskabe flow og retning i livet, hvis du føler dig stagneret i meningsløshed, depression eller stress.
Det kan også være, at du er blevet nysgerrig efter at forstå dig selv og dine mønstre bedre. Dét at blive spejlet astrologisk kan støtte dig i at mærke dit eget inderste og derved finde frem til din egen indre styrke og identitet.  

Uanset indgangsvinklen åbner sessionen for en større forståelse for dig selv og dine omgivelser. 
Et overblik, som hjælper dig til at se situationer i nyt lys og hjælpe dig til at træffe mere bevidste valg.

Tid: 70 – 80 minutter
Pris: kr 1.600

Støt og forstå

Dit barns behov

Dit barns behov og potentiale

Som forældre gør vi altid vores bedste ud fra den viden, vi har. Her antager vi som regel, at barnet er som os selv, hvilket sjældent er tilfældet.  Jeg sætter fokus på barnets temperament, sensitivitet, behov, optimale læringsbetingelser og potentialer, hvilket hjælper jer som opdragere i mødet med jeres barn. 

Tid: 50 – 60 minutter
Pris: kr 1.200

Bliv klogere på dynamikken mellem

Din partner og dig

Parhoroskop

Med denne konsultation starter vi med individuel tydning af begge parters horoskoper, mens den anden lytter. Derefter fremhæves og tydes de fælles dynamikker, som har særlig effekt i parforholdet, såsom følelsesmæssige behov og forskelle i de instinktive reaktionsmønstre.
Der lægges vægt på at skabe forståelse og indblik i hinandens inderside sådan at dybde og rummelighed får mest mulig plads.

Tid: 90 min.
Pris: kr. 1.900 

Hvad andre siger om

Marie Malling

  • De fleste af os vil fra tid til anden opleve følelsen af noget, som vi ikke kan definere. Måske er det en bekymring, en spænding eller følelsen af at være lidt fortabt. Måske er vi bare nysgerrige på hvad den kommende tid tegner for os. Måske har vi brug for at handle, uden helt at vide hvad det er som kræver vores opmærksomhed. 

    Den situation var jeg for nyligt i og valgte derfor at konsultere Astrolog Marie Malling. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for jeg havde en værdifuld, afklarende oplevelse. Marie havde forberedt sig grundigt på de emner jeg havde bragt i spil og gav mig en helt skarp forklaring på, hvilke astrologiske aspekter der lå til grund for den uro jeg følte. Der var meget ny viden at tage ind og Marie gav tålmodigt og empatisk plads til at jeg tog det ind, uden at miste fokus eller retning.

    Sikkert og rutineret styrede hun konsultationen derhen hvor jeg fik både overblik over min situation og værktøjer til at træffe gode beslutninger. Jeg vil med glæde anbefale Marie, hvis du har brug for indsigt, i det du går og tumler med. Uanset om det er karriere, forretning, relationer eller noget helt andet, så kan Marie hjælpe dig videre.

     

    Vinni Bekmose
    Underviser