I januar/februar 2026 starter Instituttet 3 nye grundforløb op. Astrologiens fundament udgør første del af Diplomuddannelsen og er for dig, som gerne vil forstå horoskopets byggesten ordentligt og/eller ønsker at gennemføre hele astrologiuddannelsen. Kig ind på hjemmesiden og se, hvad der passer dig bedst (onsdage kl. 10-14.30, mandage kl. 17.30-20 eller online tirsdage kl. 18.30-21). Eva Ganvig og jeg er begge undervisere på dette trin. I foråret 2026 står jeg for online forløbet, hvor vi mødes i cyberspace. Jeg glæder mig til at dele ud af min passion på de mørke aftener, som er med til at skabe en god, nørdet og fortrolig atmosfære. Læs mere og/eller tilmeld dig her.
Efterårets forløb, Horoskopet i Bevægelse, er netop afsluttet. Det udgør 3. semester af diplomuddannelsen på Astrologisk Institut, men er også for dig, som har lært at tyde radix horoskopet og ønsker at styrke dine kompetencer i forhold til det at lave prognoser (astrologisk vejrudsigt).
Læs mere her og kontakt Instituttet, hvis du ønsker at tilmelde dig forårets forløb. Det starter torsdag d. 15. januar 2026 kl. 16.30 på Østerbro og spreder sig over 13 torsdage af 2,5 time.

1. marts 2026 begynder næste specialkursus i Den Indre Vejs Astrologi, som introducerer begreber som esoteriske herskere, de syv stråler og sætter astrologien sammen med vores chakrasystem. Dette forløb fordeler sig over 6 søndage. Tydningsmæssigt arbejdes med det livsperspektiv, som opstår når vi “vågner” til oplevelsen af at de ydre mål ikke mætter vores indre. Tomheden, der opstår, og den efterfølgende meningskrise er i fokus på dette forløb, hvor hjulet vender og vi er her for at bidrage fremfor at lære. Men hvad kom vi for at lære og hvad er det meningsfulde bidrag? Læs mere og tilmeld dig her.

Jeg afholder fast 2 studiegrupper hvert semester i Astrologisk Selskab. Emnerne varierer, men formålet er som regel at efterprøve teorier i praksis. Mange lærebøger giver meget konkrete beskrivelser af aspekter eller andre forhold og det er utrolig spændende, når en større gruppe mødes og folk med astrologiske sammenfald mærker efter, om teorierne holder stik.
Vi starter altid med ca 1 times teori, derefter er der lille spisepause og følgeligt ca 1,5 times faciliteret gruppearbejder.
I foråret 2026 ligger cafeerne onsdag d. 11. marts og mandag d. 18. maj. Beskrivelser af emner og indhold samt tilmelding bliver tilgængeligt her.
En eftermiddag/aften i astrologiens magiske univers er spændende for dig med ingen eller lidt kendskab til horoskoptydning. Workshoppen kan f.eks. tilpasses en vennegruppe, en polterabend eller et interessefællesskab, hvor I opsøger inspiration og nye oplevelser.
Du går herfra med viden om, hvordan horoskopet er opbygget og med indblik i den teknik, som astrologen anvender for at tyde planet-placeringer.
Workshoppen er meget praktisk. Du får udleveret dit eget horoskop og kan følge med undervejs, når metodikkerne gennemgåes. Der afsættes god tid til spørgsmål og gennemgang af eksempler blandt jer, der deltager. Vær indstillet på at dele viden om dig selv med de andre. Det er som regel en øjenåbner, når I finder ud af, hvor forskellige I er, og hvordan det afspejles meget tydeligt i jeres horoskoper.
Deltagerantal: Max 8
Pris pr deltager: 600kr
Skriv til info@mariemalling.dk hvis du ønsker at koordinere en privat stjernestund i din omgangskreds.

Studiegruppe på Østerbro 13. november 2025: Retrograde planeter
En standardtydning for retrograde planeter er, at det giver et neptunsk præg. Men kunne der være mere at komme efter? Ved dagens cafe gennemgåes teorien, hvorefter vi i gruppearbejde undersøger 5 påstande for hver planet. Det blev en sjov og lærerig aften med flere Aha-oplevelser. Gruppen med Merkur Retrograd var imponerende længe om at reflektere over udsagnene og Jupiter retrograd kunne berette om store udfordringer i forbindelse med folketingsvalg, kommunalvalg mv.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Underviser på Astrologisk Instituttet, Uddannelsesforløbet “Horoskopet i bevægelse” efterår 2025
Grundig indførelse i horoskopets timing-teknikker. I alt 32,5 timers undervisning på Østerbro fordelt over 5 søndage. Første mødegang 7. september 2025. AFSLUTTET.
Information om næste forløb med start foråret 2026 findes her.
Studiegruppe på Østerbro 4. september 2025: Urhoroskopet
Vidste du, at zodiakkens tegn kan forklares via Urhoroskopet?
Normalt, når vi beskriver et tegn, lægger vi vægt på polariteten, elementet og dynamikken. Muligvis sammenholder vi det endvidere med det livsområde/hus, som tegnet associeres med. Ved dagens studiecafe åbnes for en mere uddybende forklaringsmodel, som vi naturligvis tester i praksis blandt deltagerne. Kort sagt, et deep dive i hvorfor tegnet er, som det er, samt hvordan det naturligt forholder sig til forskellige livsområder.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Studiegruppe 15. maj 2025: MC’s betydning og indflydelse
MC-punktet viser som bekendt vores personlige stræben og sammenkædes derfor i klassisk astrologi med vores karriere. Med introduktionen af den sjælelige og åndelige astrologi er der dog kommet flere lag på løget. Ved dagens studiecafé runder vi MC´s betydninger fra alle tænkelige vinkler med stikord som: Ambitioner, tegn og planeters indflydelse, afkald, tegnhus-systemets bidrag, den progressive MC´s indflydelse samt punktets esoteriske betydning.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
ASTROLOGISK LEGESTUE 13. marts 2025: Ascendantens betydning
Ascendanten er et af de mest centrale punkter i horoskopet. Punktet er definerende for meget af både vores ydre og indre vej. Ved dagens studiecafé runder vi emner som: Førstehåndsindtryk, tegn og planeters indflydelse og sjælens formål.
Vi opdeler os efter Ascendanter og arbejder os igennem dagens emne i en interaktiv blanding af interviews og teori. Det bli´r piv spændende🤓 Kan man fx med rette påstå at Jomfruascendanter har svært ved at sætte grænser i relationer? Eller hvad med en påstand om at Tvillingeascendanten kan have svært ved at sætte sig langsigtede mål?
Selvfølgelig er ovenstående grove “alt-andet-lige” påstande, og vi derfor dels kigge på “Alt andet lige” argumenter og dels på, hvordan konkrete planetplaceringer influerer. Afhængig af interaktionen bliver muligvis kun de teoretiske brudstykker uploaded i biografen efterfølgende. AFHOLDT – ikke videooptaget.
Underviser på IC. Instituttet Specialforløb “Udviklingsastrologien og det indre liv” (Start 23. februar 2025)
Brobygning mellem den psykologiske og spirituelle astrologi. Der fokuseres på udviklingsprocesserne, som horoskopet peger på; både i form af den indre oplevelse og den konkrete tydningskunst. 6 søndage kl. 10-15 på Østerbro. AFHOLDT.
Studiegruppe tirsdag d. 14. januar 2025
Emne: Betydningen af Mars Retrograd
I den esoteriske lære kaldes det personlige liv ”Mars-vejen”, og den indre vej ”Venus-vejen”.
Det sætter Mars i et noget negativt lys. I en tid, hvor det konkurrenceprægede samfund knirker gevaldigt i hængslerne, får Mars yderligere et par irettesættende øjne rettet mod sig: Har denne planet da intet godt at byde ind med?! Ved dagens studiecafé kigger vi på Mars med fokus på, hvilke potentialer og muligheder, der følger med Marsplaceringen i individuelle horoskoper både på det personlige og sjælelige plan.
Kom! Lad os give Mars en chance🤗
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Studiegruppe tirsdag d. 8. oktober 2024: Jupiter og Saturn
”The Great Conjunction” kaldes det, når Jupiter og Saturn hvert 20. år mødes i en konjunktion. Det synodiske flow mellem de to planeter siges at afspejle kulturskifte i samfundet, men hvorfor egentlig? Og hvad betyder transitterne i det personlige horoskop? Studiecafeen har fokus på det personlige horoskop og det kvadrat mellem planeterne, som i disse dage er eksakt.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Underviser på IC. Instituttets Astrologiuddannelse Modul 3 “Horoskopet i bevægelse”
13. moduler, hver torsdag kl. 17.30-20 på Østerbro med start 22. august 2024.
AFHOLDT.
Temadag juni 2024: Dit Venus Starpoint
Venus laver i fast rytme 5 smukke piruetter rundt i dyrekredsen. Denne smukke cyklus med faste nedslag stort set samme steder hver 8. år har givet sløjferne tilnavn af ”Venus Star Points”. De sensitive punkter som opstår viser sig at afspejle tilbagevendende temaer i vores liv med 4 eller 8 års intervaller.
Målgruppe: Praktiserende astrologer og astrologistuderende, med de basale færdigheder på plads.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Studiegruppe maj 2024: Progressive månefaser
Ved denne cafe fokuseres især på solens og månens progressive tegn- og husskifte.
Målgruppe: Praktiserende astrologer og astrologistuderende, med de basale færdigheder på plads.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
Studiegruppe marts 2024: Sekundære Progressioner
Dybdegående gennemgang af prognose-teknikken med fokus på stationære/retrograde skift samt personlige planter i forbindelse med akse og tegnskifte.
Målgruppe: Praktiserende astrologer og astrologistuderende, med de basale færdigheder på plads.
AFHOLDT – se videooptagelse i AstroBio via www.asel.dk
En workshop varer for det meste 2-3 timer og rummer 4-10 deltagere. Jeg kører gerne ud til jer, såfremt der er mindre end en times kørsel fra Holte.
Vil du gerne høre nærmere eller booke en workshop, send da email eller SMS med dit ønske eller spørgsmål. Derfra aftaler vi at ringe sammen for at skræddersy workshoppen.
For at skabe det bedste udbytte, har jeg brug for deltagernes fødselsdata: år, dato, tidspunkt og sted. I forbindelse med en workshops kan det omtrentlige tidspunkt (morgen, middag eller aften) anvendes, da tolkningerne er af mere overordnet karakter.
Marie Malling
Søllerødvej 19A
2840 Holte